I Danske Osteopater har vi valgt at sætte trivsel på dagsordenen for vores medlemmer – for trivsel kan trænes!
Men hvad er trivsel egentlig? Hvorfor er trivsel vigtig for både vores mentale og fysiske sundhed? Og hvordan kan vi aktivt arbejde med at øge vores trivsel?
Til efteråret kan I se frem til:
- Tre spændende webinars med tre eminente oplægsholdere
- En fysisk workshop om trivsel i København den 30. november
Webinar i september
Det bliver professor og næstformand for Det Nationale Videncenter for Positiv Psykologi (NVPP), Hans Henrik Knoop, der er på som oplægsholder til det første webinar den 24. september fra kl. 19-21.
Workshop i november
Den fysiske workshop foregår i København, ca. fra kl. 10-16 og når den er færdig, fortsætter vi med året Julefrokost! Så sæt et stort i kalenderen den 30. november!
Vi glæder os utrolig meget til dette projekt! Som sundhedspersoner, der dagligt hjælper andre, er det også vigtigt, at vi fokuserer på vores egen trivsel og sundhed. Selvom vi har meget stor viden om sundhed, er det ikke ensbetydende med at vi altid prioriterer vores egen sundhed.
Projektet er tænkt som et indspark og inspiration til øget fokus på trivsel …og vi stopper selvfølglig ikke med trivsel på dagsorden efter projektet. For der skal løbende gøres en aktiv og bevidst indsats for at være i god trivsel.
Mere information og tilmelding
Tilmelding sker via link der sendes på mail, når vi nærmer os.