Skip to content

Om Danske Osteopater

Danske Osteopater blev officielt stiftet i 2013 og er en interesseorganisation der varetager medlemmernes og professionens interesser. Det gør vi bl.a. ved at fremme informationen om osteopati, støtte op om etablering af dansk reguleret fuldtidsuddannelse i osteopati samt formidle osteopatisk forskning der lever op til akademiske anerkendte standarder.

Vi arbejder desuden på at styrke samarbejdet mellem osteopater og andre autoriserede sundhedsprofessioner, samt øvrige relevante aktører indenfor det danske sundhedsvæsen. En vigtig del af foreningens virke er ligeledes at fremme kendskabet til osteopati gennem samarbejde med nationale og internationale organisationer, og bidrage til det internationale samarbejde med henblik på professionens udvikling.

Derudover tilbyder Danske Osteopater relevante kurser og webinar af høj faglig kvalitet for deres medlemmer, og afholder årlige Fagkongresser for medlemmerne, samt dagskonferencer for relevante aktører indenfor sundhedssektoren. Pr. 1. oktober 2024 består foreningen af ca. 400 medlemmer, hvoraf ca. 90 er studerende.

Bestyrelsen

Formand og bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, og suppleanter vælges for 1 år ad gangen.

Etisk Råd

Etisk Råd består af Lasse Brøndsted, Lotte Tønder og foreningens jurist.

Internationalt Samarbejde

Danske Osteopater er medlem af både Osteopathic International Alliance (OIA), samt Osteopathy Europe (OE). Derudover indgår vi i et tæt samarbejde med de øvrige Nordiske osteopatiforeninger, hvor vi har dannet alliancen, Nordic Osteopathic Alliance (NOA).

Back To Top